Sponsorer

Hareskovens Triathlon Klub og løbets sponsorer glæder os til at se et rekordantal deltagere til finalen på lørdag! Vi har fået ekstra præmier som vi trækker lod om, når alle præmieoverrækkelser har fundet sted. Du skal være til stede for at modtage din præmie både i den samlede serie og på dagens enkelte løbsdistancer. Hvis du er kandidat til podieplacering i den samlede serie og ikke kan møde op, kan du dog sende en stedfortræder med en fuldmagt.

I lodtrækningen til sidst trækker vi lod om et coachingkursus hos Michael Frost. Den der vinder kurset skal være berettiget til at modtage SVU godtgørelse, men vinder man og finder ud af, at man ikke opfylder kravene,  må man give kurset videre til en man kender, som er berettiget. Se mere om kurset her og reglerne for SVU godtgørelse her:

http://www.michaelfrostcoaching.dk/sw522.asp

Hareskovens Fire Årstiders Trailløb sponseres af:

 

Hareskovens Fire Årstiders Trailløb er utrolig glade for, at vi har fået Craft, Sportigan og Salomon som sponsorer af præmier til løbet.
Vi anbefaler vores løbere at benytte sig af deres produkter og service, som er kendetegnet ved kvalitet.
Du finder et godt udvalg af både Craft og Salomon produkter hos Sportigan i Værløse, så hvis du står og mangler et par nye løbesko eller noget nyt løbetøj, så anbefaler vi, at du kigger forbi Sportigan i Værløse. Vi garanterer dig, en god service og et godt udvalg af kvalitetsvarer.

This entry was posted in Generelle informationer. Bookmark the permalink.

Leave a Reply